Rudbøl, Vidå
Et inddiget marskområde kaldes her på egnen for et kog og denne vandrerute fører dig forbi Gammel Frederiks Kog, der blev etableret tilbage i 1692 og lige siden har været udnyttet til kreaturgræsning. Ruten går langs den dansk-tyske grænse og på tilbagevejen på et stykke af Vidås ådiger, inden du igen når til Rudbøl. Landsbyen er i øvrigt bygget på Tøndermarskens ældste havdige fra 1556 samt på en række værfter ned til Rudbøl Sø og den dansk-tyske grænse. Bemærk, at terrænet kan være ujævnt på ådiget. Længde: 4,2 km Start: Parkeringspladsen ved Rudbølvej 50 i Rudbøl Stifarve: Blå
← Tilbage til kortet