Møgeltønder Stien
Træk i dit pæneste vandretøj og søg mod vest. Følger du den sorte rute, belønnes du i Møgeltønder med både historiske, storslåede og ualmindelig charmerende oplevelser, inden den fører retur til Tønder igen. Møgeltønders brostensbelagte hovedgade fører dig forbi det ene idylliske byhus efter det andet og i byens nordlige ende tårner det smukke Schackenborg Slot sig op, delvist skjult bag slotsparkens høje træer. Længde 11 km Start: Ved Torvet 9 i Tønder Stifarve: Sort
← Tilbage til kortet