Etape 2 Gudenåstien
På denne strækning bevæger du dig primært igennem Uldum Kær - et 1200 ha stort sammenhængende kærområde mellem Tørring og Uldum, som gennemstrømmes af Gudenåen. De store engarealer giver anledning til et særligt bevaringsværdigt plante- og dyreliv. Med respekt for naturen har man gjort Uldum Kær tilgængelig for besøgende. Således er der lavet skiltede stiforbindelser og træbroer gennem særligt våde dele af kæret. Der kan dog være vådt - hold dig orienteret på oplevgudenaa.dk/oversvoemmelse. Der er fugletårne, hvorfra det er muligt at observere det store antal fuglearter, der holder til i Uldum Kær. Uldum Kær ligger tæt på landsbyen Uldum, hvor man kan besøge Uldum Mølle Museum . En skiltet sti (gul) fører fra kæret og ind til byen. TRANSPORT OG OVERNATNING Man kan overnatte på Tørring Camping og i shelters i Uldum Kær. Shelterne finder du ved parkeringspladsen på Kærvejen, hvor der også er fugletårn og toiletfaciliteter. OBS! Det er ikke muligt at booke de to shelters. Det er først-til-mølle-princippet, som gælder. Vær opmærksom på, at du skal dele shelteren, hvis der er plads til andre, som også ønsker at overnatte . I Uldum ligger endvidere Karensdal B&B . Find overnatning og indkøbsmuligheder m.m.m. på Gudenåkortet. Etapen ender i Rask Mølle. Læs også beskrivelse af etape 1 på Destination Kystlandets hjemmeside .
← Tilbage til kortet