Pinds Møllestien
Pinds Møllestien er en rundtur på ca. 3 km i det kuperede landskab i Adslev Skov syd for Århus Å. En del af turen i skoven går langs Århus Å med fint udsyn til dels fiskedammene ved Pinds Mølle Put & Take og dels til Århus Å. På rundturen passerer man Adslev skovkirke på et af de højeste steder i skoven. Undervejs er der også mulighed for at gå til Adslev via Adslev Skovvej - og fra sporet er der er også direkte forbindelse til Aarhus-Silkeborg vandreruten. Der er mulighed for adgang til drikkevand og toilet ved Adslev Kirke. Det er muligt at parkere ved Adslev Kirke og ved Pinds Mølle.
← Tilbage til kortet