Vandrekort

Dybdal Gårslev

Vandrerute · 0,3 km

"NATUREN Dybdal er en utrolig flot landskabsmæssig perle, der som en lille ådal, en smeltevandsdal fra den seneste istid, snor sig igennem landskabet. En biologisk ø midt i et hav af opdyrkede landbrugsarealer. Midt i dalen findes en helt unikt naturtype, nemlig en ellesump, som er en meget sjælden naturtype i Europa. Den kan også betegnes som: ”Skønhed i forfald”. Her råder kun naturen. ELLESUMP Dalen består af et overdrev, som er den øvre, tørre del. I bunden findes kæret, som er vådområde. En procent af Danmarks jord består af overdrev, men 30 pct. af vore planter vokser her. Overdrev er et græsareal, som i dette tilfælde ikke har været gødet gennem længere tid. Dette bevirker, sammen med afgræsning, at der opstår gode vækstbetingelser for mange spændende planter. Et kær kan enten være et ”rigkær” eller et ”fattigkær”. I Dybdal findes et rigkær, som betyder, at kæret her får vand fra ”neden”, mens et fattigkær kun får vand fra ”oven”. Fordi det er et rigkær, kan man være heldig at se orkideer. Orkideerne er naturligvis FREDEDE og må derfor ikke plukkes eller fjernes. I tilfælde af, at området ikke bliver afgræsset, vil stedet hurtigt blive tilgroet af blandt andet brombær, pil og tjørn, som vil skygge for de flotte og sjældne orkidéer. Man vil derfor ofte se græssende kvæg på engen. HISTORISK I Dybdal er der tre matrikler, som i dag ejes af beboerne til det eneste tilbageværende hus. UDSIGTSBÆNK På bænken her kan man sætte sig og nyde roen og den flotte udsigt over engareal og bakker."
← Tilbage til kortet