Grøntved Sø Sløjfe
Stisløjfe gennem skov udgående fra Maglesøstien. Sløjfens samlede længde er knap 1400 m hvoraf omkring ca. halvdelen er skovvej og de resterende dele udgøres af 400 m rekreativ sti og 300 m kuperet skovtrampesti mellem Grøntved Sø og Maglesø. Ruten fører gennem skoven Grøntved Overdrev og ned til søen Grøntved Sø. Strækningen er oplevelsesmæssigt varieret, og byder blandt andet på oplevelsen af at færdes ad skovtrampestien i det stærkt kuperede skovlandskab, og gennem træstammerne skimte Grøntved Sø godt 25 m under sig. Fra skovvejen er der forbindelse til det eksisterende rekreative stinet i Holbæk Kommune mod syd og nord. Skovvejen udgør en del af det regionale stinet.
← Tilbage til kortet