Vandrekort

Kjællinghøl

Vandrerute · 4,3 km

Langs ruten er der flere fine oplevelser fra historisk tid med bl.a. voldstedet Kjællinghøl, Brændevinsegen og Jernalder-aktivitetscenter. Ruten fører også frem til en bro over Gudenåen, hvorfra det er muligt at få et enestående kig ind gennem ådalen og adgang til den noget længere pramdragersti på sydsiden af Gudenåen. Ved broen er der foruden landgangsmulighed for kano og kajakker. Gangbesværede kan relativt nemt komme til og fra platformen på en solid rampe med relativ lille hældning. Desuden er der etableret en mindre sti fra broen, der fører frem til en fiskeplatform. Fiskeplatformen kan også benyttes af kørestolsbrugere.
← Tilbage til kortet