Kongeåstien - Deletape 8 fra Knag Mølle til Fårkrog
Fra den gamle vandmølle Knag Mølle går turen op langs Skudstrup Bæk, der løber smukt gennem landskabet. Halvvejs på ruten ligger Skudstrup shelterplads. Ruten fortsætter gennem det grønne ådalslandskab frem til Fårkrog, hvor du krydser kommunegrænsen til Kolding. Herfra kan du fortsætte ind til Vamdrup eller følge Benbækken mod syd til P-pladsen ved Røddingvej. Kongeåstien er en primitiv, men tydeligt afmærket trampesti, der strækker sig over i alt 68,5 kilometer. Ruten er inddelt i 10 etaper og 5 rundture, som hver især byder på unikke naturoplevelser og spændende kulturhistorie langs Kongeåen. Læs mere på www.kongeaastien.dk.
← Tilbage til kortet