Vandrekort

Møllevejen

Vandrerute · 4,5 km

"Møllevejen" forbinder Dørup og Klostermølle. Ruten på 4,5 km, er afmærket med røde piktogrammer og går igennem de privatejede skovarealer ved Mossø. Vejen er den gamle vej bønderne brugte, når de skulle til Klostermølle for at få malet deres korn, deraf navnet. Skovene er varierede og består både af løv og nål, ligesom der også er åbne partier hvor man kan nyde udsigten over Mossø. Undervejs kan man tage en afstikker op til "Møgelkol". Du kan starte din tur på "Møllevejen" enten i Dørup på P-pladsen ved den gamle hestestald eller ved Klostermølle. Begge steder er der adgang til toilet og drikkevand.
← Tilbage til kortet