Flyndersø - rød rute
Ruten byder på varieret natur. Man går både midt på heden, hvor man ikke kan se søen og langs med søen med vid udsigt. Den vestligste del af ruten snor sig gennem meget gamle egekrat. Midt på heden går man i kanten af Stovdal, som er et af de største og flotteste dødishuller på heden. Ruten er afmærket med røde pile. OBS: Ruten passerer folde, hvor der går græssende får. Vis hensyn og hold afstand til dyrene.
← Tilbage til kortet