Kløverstierne ved Lem - blå rute - historieruten
Historieruten præsenterer den lokale kulturarv. Undervejs passeres en lang række steder, der bidrager til fortællingen om landsbyen Lems udvikling og historie. Du starter midt i byen, hvorefter du når til Styrhøjen, hvor der er en fantastisk udsigt ud over landskabet og fjorden. Ved Helligkilde lå der i gamle dage et kapelhus med en hellig kilde. Turen går videre til Brodal, hvor der i 1889 blev indviet et moderne andelsmejeri, som fungerede indtil 1982. Fra Brodal til Nr. Lem passerer man steder med de første skoler og følger den gamle jernbanelinje, Vestsallingstien, til Lem. Her passeres den gamle Brodal Station. Tilbage til byen kan du slå et smut forbi Hvilshøj, som er et historisk samlingssted med en gammel gravhøj, og fra år 1900 har dannet rammen om mange sommermøder med bl.a. egnens store digter Jeppe Aakjær.
← Tilbage til kortet