Blå Kløversti
Blå Kløversti bliver også kaldt for ‘Her-bor-vi-stien’, da den går igennem et beboelseområde. Her præsenterer Fremtidens Borgerhus yngre børn for en kort historie om Skovmusen Kalle. Læs Skovmusens fortælling om, hvad han møder i naturen og i byen på sin vej hen til Bymusens fødselsdagfest. QR-koderne sidder i børnehøjde, så børnene selv kan scanne koderne og få historien fortalt digitalt. Skovmusens fulde historie får du ved at finde de i alt 7 pæle på ruten. På samme sti viser børn fra Juniorklubben på Egholmskolen film om, hvad de bedst kan lide at lave i klubben efter skole og giver inspiration til, hvad andre børn kan lave. På ruten vil du blive præsenteret for i alt 5 pæle med film.
← Tilbage til kortet