Vandrekort

Grøn Kløversti Skærbæk - Byrute

Vandrerute · 2,5 km

Indtil 1920 hørte Skærbæk til Tyskland, men store dele af byens borgere var dansksindede. Det har sat sit præg på byens arkitektur, som du møder på denne vandrerute rundt i byen. Byens store kirke var indtil 1920 tysk, mens den tidligere danske frimenighed havde sin egen kirke, som i dag benyttes som kulturhus. Undervejs på turen møder du både bygninger i tysk hjemstavnsstil – blandt andet Skærbæk Kirkes præstegård – og smukke eksempler på den danske Bedre Byggeskik. Blandt andet en række af byens murermestervillaer. Over for kirken kommer du også forbi et lille anlæg med genforeningssten, mindebrønd og mindetavle. Længde: 2,6 km Start: Ved parkeringspladsen ved Skærbækcenteret, Storegade 48, 6780 Skærbæk Stifarve: Grøn
← Tilbage til kortet