Vandrekort

Draved Skov vest

Vandrerute · 2,0 km

Umiddelbart vest for ”Den Smadrede Vej” kan du se nogle små områder, der er groet til med birk først i 1970’erne, og som ikke er rørt siden. Sådan vil store dele af skoven nok komme til at se ud 20 til 30 år efter at nåletræerne er fældet. Vest for den unge birkeskov findes områder med gammel lindeskov. Langs Teltkrovej kan du iagttage overgangen fra gammel løvskov til åben højmose, og nord for Vestre Korsvej er der eksempler på, hvad der sker i skoven, når man hæver vandstanden. På Vestre Korsvej passerer du jorddiget, der i 1784 blev opført omkring den del af skoven, der på det tidspunkt var kongens ejendom. Der er mulighed for at forlænge ruten ud til fugletårnet i Kongens Mose.
← Tilbage til kortet