Lynge Naturområde
Denne korte rute har fokus på naturen omkring Lynge og historien omkring den. Men inden du begiver dig ud i naturen og nyder udsigten, kan du som det første stop på ruten smutte forbi Lynges eget bibliotek, som har åbent hver dag fra kl. 9 til 21. Udsigt fra Tippen På turen til naturområdet i den gamle grusgrav kan du bl.a opleve den fantastiske udsigt fra Tippen. Tippen er et af Lynge Grusgravs “bjerge”. Her på Tippen i 64,5 m højde er der en fl ot udsigt. til blandt andet Frederiksborg Slot, Hillerød Sygehus, Teletårnet i Dyrehaven ved Hillerød og Herlev Sygehus. Området er et godt sted at iagttage rovfugle. En speciel art knyttet til grusgrave er Digesvalen, som yngler i kolonier og bygger rede inde i stejle skrænter.
← Tilbage til kortet