Forbindelsessti mellem Jensen og Sørensens Plantage og Rønbjerg Plantage
Forbindelsesruten gør det muligt at tage en rundtur gennem tre plantager: Jensen og Sørensens-, Estvad- og Rønbjerg Plantager. Herved opnår man en meget flot skov-rundtur på ca. 9 km. Turen byder på blandet nåle- og løvskov, heder og moser og masser af uforstyrret natur. 1,5 km af rundturen er dog langs asfaltvej. Selve forbindelsesruten er afmærket med grønne pile. I Jensen og Sørensens Plantage kan turen gå videre ad gul og blå rute, og gennem Estvad Plantage kan man følge rød rute hele vejen tilbage til Rønbjerg Plantage.
← Tilbage til kortet