Selde sø- og kunstrute
Fra søen går ruten ind til Skulpturlandsbyen Selde. Her leder ruten forbi mange finurlige og tankevækkende kunstværker. Ved Brugsen i Selde kan man hente en folder, der fortæller om alle kunstværkerne. Ruten er afmærket med røde markeringer og er 3,7 km lang. Det er muligt at afkorte den ved at tage en genvej ved Fjordbakken/Stadionvej, hvorved ruten afkortes til 2,3 km. Genvejen er afmærket med blå markeringer. Ved Rimmervej ligger et fugletårn, som man passerer på ruten. Fra fugletårnet kan man se udover Natura 2000 området ved Selde Vig, Fursund og Fur, som ligger ganske tæt på.
← Tilbage til kortet