Højris Mølle - Rød rute
Den lange rute på Naturfondens ejendom ved Højris Mølle fører rundt i særdeles varieret landskab oven over og på tværs af ådalen. Ruten går over enge og overdrev med græssende kvæg og gennem skov, krat og mose. Sønderup Å krydses to gange. Det er stærkt kuperet terræn med smukke udsigter, idyl ved åen og et rigt plante- og dyreliv. I juni kan man se sværme af de store døgnfluer, Majfluerne, og den smukke vandnymfe Blå Label er almindelig her. Det samme er odderen, og i de seneste år har de sky bævere fundet vej til Sønderup Å både her og længere oppe ad vandløbet. Der er gode chancer for at se træer, som bæverne har fældet. Underlaget på stien er skovstier og markerede spor på de afgræssede arealer, som kan være mudrede i vådt vejr. Terrænet er stærkt kuperet og ind imellem ujævnt, så ruten er uegnet for gangbesværede.
← Tilbage til kortet