Vandrekort

Bælum Sønderskov - Rød rute

Vandrerute · 3,6 km

Rød rute er den længste tur rundt i Bælum Sønderskovområdet. Turen fører rundt i det meste af områdets mosaik af bevoksninger: ældre løvskov, nåletræsplantage, selvgroet blandingsskov og juletræskulturer. Store dele af skovområdet har sandet jordbund og en forhistorie som hede. I begyndelsen eller midten af 1900-tallet blev de tidligere vidt udbredte heder opdyrket eller tilplantet, oftest med nåletræer. Turen rundt på rød rute anskueliggør, hvordan man på den måde udnyttede og udviklede landskabet i egne med mager jordbund og hede. Underlaget på stien er gruset skovvej og skovstier.
← Tilbage til kortet