Naturnationalpark Fussingø
På denne rute passerer du Galgebakken, et bålsted med en fantastisk udsigt ned over godslandskabet ved Fussingø. Når du er kommet op i terrænet ser du gamle bøgetræer og partier med rødgraner, her er også lysåbne områder, hvor der tidligere stod oversøiske arter. Ruten går videre ned i Skals ådalen, ned gennem troldeskoven, hvor gamle og krogede bøgetræer står på vindblæste skrænter. Ruten går videre forbi Fussingø vandmølle, der tidligere malede kornet for alle i området. Når du er kommet op gennem skoven via Svellevej, den hedder sådan, da der tidligere var lagt sveller ud i bunden af den bløde sti, så kommer du op til et udsigtspunkt med et flot kig ned over Fussingø.
← Tilbage til kortet