Blue Walk - Højvanderuten
Blue Walk er et udfordrende vandreruteforløb mellem Skive og Sundsøre. Hovedruten er Lavvanderuten , men står vandet i fjorden højt kan de alternative ruteforløb kaldet Højvanderuten benyttes. Højvanderuten tager dig med lidt op i terrænet og er afmærket med orange pile og prikker. Hvis du vælger at skifte fra Lavvanderuten til Højvanderuten, der hvor det er muligt, er den samlede rute fra Skive til Sundsøre 27,2 km lang. Højvanderuten følger både trampestier og eksisterende grus- og asfaltveje i terrænet. Enkelte steder går Blue Walk ruterne gennem indhegninger med græssende dyr. Vær opmærksom på, at du ikke må tage din hund med i indhegningerne. På resten af ruten må du gerne have din hund med, hvis du holder den i snor.
← Tilbage til kortet