Pipstorn Skov
Hovedruten rundt i Pipstorn Skov er på ca. 2 km af brede, faste veje. Der er mulighed for afstikkere af mindre stier. Der er en langdysse, en tredobbeltdysse, en gravhøj samt i samling tuegrave der er formidlede med skilte. Derudover masser af andre gravhøje. Der er et mindre MTB spor på 4,5 km. Der er bålhytte med borde og bænke der kan bookes hos Faaborg-Midtfyn Kommune og en hems der kan overnattes på, som kan bookes på bookenshelter.dk. På p-pladsen ved Lucienhøj 14v er der et multtoilet og en vandpost. Man kan gå til eller fra Faaborg af stien langs jernbanen.
← Tilbage til kortet