Etape 12 Gudenåstien
På etape 12 er et gennemgående tema pramdragerkultur . Du går fra én pramdragerkro til en anden - nemlig Svostrup Kro og Kongensbro Kro , og du passerer " æ swot man " - en tjæret pæl, der blev brugt til at bugsere pramme rundt i svingene. Gudenåstien er mellem Silkeborg og Randers identisk med Trækstien , der var den sti, hvorfra mænd eller heste især i anden del af 1800-tallet trak pramme med varer - fx papir fra papirfabrikken i Silkeborg, tørv eller andre landbrugsvarer. På turen har du også fint kig over til Tvilum kirke , der i middelalderen var en klosterkirke tilhørende augustinerordenen. BEMÆRK stien kan være våd. Tjek oplevgudenaa.dk/oversvoemmelse .
← Tilbage til kortet