Limensgadestien
Stien starter ved en mindre parkeringsplads ved Limensgaden, hvor der ligger en gammel gravhøj fra ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.). Dengang begravede man de døde ubrændte i træ- eller stenkister under store, kuplede jordhøje. Herfra fører stien ca. 250 m gennem Læsådalen til et gammelt skifer- og kalkstensbrud. Her blev i årene 1840-1850 brudt alun-skifer til udvinding af alun og kalksten til cementfremstilling. Læsådalen er fredet for at sikre landskabelige værdier og videnskabelige interesser.
← Tilbage til kortet