Munidorf stien
Munidorf var et tysk ammunitions- og bombedepot under besættelsen - forklædt som en falsk landsby. Den var depot for Flyveplads Aalborg Vest og den eneste i Danmark, der var Kamufleret som en landsby. Med påmalede døre og vinduer lignede den fra luftenen helt almindelig landsby, der ikke skulle bombes af de allierede fly. Flybomberne blev transporteret mellem Flyvepladsen og Munidorf på en smalsporet jernbane, der blev anlagt til formålet. Byen blev fjernet allerede i 1946 og har derefter mere eller mindre været glemt. Formidlingscentret er opført ved en bunker få hunrede meter fra hvor Munidorf var placeret. Kom og læs om den enestående historie og andre besættelseshistorier, bl.a. om Støttepunkt Aabybro, som bunkeren er en del af. Ovenpå bunkeren er der lavet formidling med infotavler, og du kan også gå ind i bunkeren og fornemme, hvordan det har været at være tysk soldat på vagt. Du kan også høre en tømrers beretning om, hvordan det var at være med til at bygge Munidorf.
← Tilbage til kortet