Vandrekort

Birkhede ruten

Vandrerute · 2,0 km

"Birkhede ruten" er en cirka 2 km rundtur afmærket med gule piktogrammer. Birkhede indgår i fredningen af Alling Vest, der blev fredet i 1969. Fredningen tog sigte på at bevare og beskytte landskabet og skabe adgang for offentligheden – herunder adgang til Birkhede. Man kan nyde sin medbragte mad ved de opstillede bordebænke ved Birkhede. Der er også adgang til et fugletårn, hvor der er en fremragende udsigt over rørskoven i kanten af Birksø, samt en lille bålplads med en grillrist. Der kan parkeres ved Birkhedevej lige efter baneoverkørslen ved indkørsel fra Silkeborgvej.
← Tilbage til kortet