Vandrekort

Skarrildhus - Vildt summende spor

Vandrerute · 1,1 km

En stor del af alle levende væsener på jorden er insekter. På verdensplan findes der op mod 1 million forskellige insektarter, og der opdages stadig nye arter. I Danmark har vi omkring 18.000 arter af insekter. Disse små væsener har eksisteret i flere hundrede millioner år, længe før de første mennesker dukkede op på jorden. Insekter er kendetegnet ved at have en tredelt krop, et ydre skelet og tre par ben, og så udvikler de sig fra at være æg til larver og til sidst voksne. Insekterne spiller en meget vigtig rolle i økosystemet som føde for blandt andet fisk, krybdyr, pattedyr og fugle, eller som rovlevende dyr, der er med til at kontrollere skadedyr. Andre bidrager til at nedbryde svampe og plantedele, så næringsstofferne bliver frigivet til jorden, mens insekter som for eksempel bier er vigtige, for at blomster og planter kan blive bestøvet og sætte frø så nye blomster kan gro. Uden insekterne ville naturen altså se helt anderledes ud. Menneskets påvirkning af jorden betyder dog, at der bliver færre og færre insekter, fordi der ikke længere er plads til vild natur, hvor mange insekter trives bedst. Her kan du læse om nogle af de vigtige insekter, du kan være heldig at se i den danske natur.
← Tilbage til kortet