Klank-Storring ruten
Klank-Storring ruten forbinder ”Båndet” med trampestierne ved Storring-Stjær-Søballe. Ved Klank går ruten langs hundeskoven, forbi beachvolleybanen og gennem Mosegårdens område. Mellem Klank og Storring følger ruten cykelstien. I Storring udgår ruten fra parkeringspladsen ved kirken. Her er der et oversigtskort over stierne i området samt en folderkasse med en sporfolder. Det er muligt at parkere ved hundeskoven ved Klank og ved parkeringspladsen ved Storring Kirke. Der er adgang til drikkevand og toilet ved Storring Kirke.
← Tilbage til kortet