Guldbækstien
Guldbækstien starter i hjertet af Øster Hornum. Stien følger gamle vejspor og ejendomsskel i et agerbrugsområde, der over tid har forvandlet sig fra små jordlodder til store, regulære marker. Området er udpeget som egnet til råstofindvinding, da der findes sand og grus under markerne. Egnen mellem Øster Hornum og Guldbæk var overvejende hede indtil omkring 1900. Frem til 1940 kom området under plov, og det er siden dyrket med traditionelle landbrugsafgrøder. Guldbækstien går forbi Øster Hornum Vandværk. Fra Gl. Viborgvej er der en flot udsigt mod bakkedragene og skovene øst for Guldbæk.
← Tilbage til kortet