Vandrekort

Blå Oplevelser - Ærø

Seværdighed

Øen med den rige, maritime historie Ærø er kendt og elsket af ægte vandhunde i hele landet. Og med god grund. Øen indbyder til et hav af oplevelser langs kysten og på vandet. Som en beskyttende venstre arm, omkranser den Det Sydfynske Øhav og tager det værste af sydvestenvinden med sin robuste ryg. Tre havne tager imod eventyrere fra fastlandet med færger, og byder sejlere velkommen med en fantastisk stemning. I nord ligger hyggelige Søby, tæt på Ærøs spids og noget af øens smukkeste natur. Ærøskøbing med idylliske bugter til begge sider og Marstal med sin rige, maritime historie samt oasen Eriks Hale skaber liv og bugner af blå oplevelser. Uanset om du sejler, ror, padler, snorkler, vandrer eller cykler mærkes havet som en vigtig del af øens kultur, og saltvand flyder i årerne på øboerne. Et spændende dyre- og planteliv har også fundet vej til øen, der med sine bugter, småøer og holme tiltrækker masser af fugle. Ærøs kystvegetation gemmer på mange juveler og er Danmarks bedste sted at samle kysturter. Find de Blå Oplevelser ved Ærø
← Tilbage til kortet