Gisselhøj
Gisselhøj er formentlig en storhøj fra den ældre del af bronzealderen (1800-1000 f.Kr.). Det imponerende fortidsminde er 26 m i tværmål og op mod 6 m høj. Den er bygget af græstørv og blev sandsynligvis opført i ældre bronzealder, men da der ikke er gjort fund i højen kan vi ikke vide det med sikkerhed. Højen ligger 95 m.o.h., så der er god udsigt fra toppen. Ca. 300 m syd for højen er der opsat et udsigtstårn, der også giver en flot udsigt over området. Jordløsestierne går over højen.
← Tilbage til kortet