Firehøje
Højgruppen "Firehøje" ved Randbøldal - en kort afstikker mod syd fra Vejle- Billund landevejen - ligger smukt på et lille hedestykke med skiltning fra offentlig vej. Højene udgør kun en lille del af den store lokale højsamling på nordsiden af Vejle ådalen, som blev anlagt i bronzealderen (1.700 - 500 f.Kr.) Et gammelt sagn fortæller, at der engang stod et stort slag i Gødding Skov mellem to lokale konger, Ran og kongen af Lundenæs. Lundenæskongen vandt og Ran skulle ifølge sagnet være gravlagt i gravhøjen på Randbøl Kirkegård, og hans mænd i "Firehøje". Ved en mindre udgravning i 1840 er der fundet 4 sikkert sekundært nedsatte gravurner fra bronzealderen i "Kong Rans Høj" - Højens indre holder stadig på sine "hemmeligheder".
← Tilbage til kortet