Vandrekort

Bur kirke

Seværdighed

Bur kirke er en lille kirke med plads til 70 kirkegængere. Kirken, der er blytækt, er bygget af tilhuggede granitkvadre og har et ejendommeligt udseende. Kirken er romansk og har en meget stor apsis i næsten samme bredde om kirkens kor og skib, der går ud i ét i murværk såvel som tag, idet skibet oprindeligt synes at have været meget kort. Kor og skib adskilles indvendigt af en triumfmur, der efter den spidse bue at dømme er bygget senere. Hvad der endvidere taler herfor er, at den kun er ført op til loftbjælkernes overkant, og den ses således ikke oppe under kirkens tag.
← Tilbage til kortet