Bålplads på Jomfrubjerget
På denne flotte lokalitet lå oprindeligt Hotel Jomfrubjerget. Hotellet brændte den 30. oktober 1974. Efterfølgende blev pladsen ryddet for murbrokker, og står i dag som en åben udsigtsplads, med en fantastisk udsigt over søen Åremyr. Det er tilladt at samle døde grene i skovbunden til brænde. Lad være med at fælde levende træer eller brække grene af levende træer - det både skader træerne, og desuden kan man ikke tænde bål med vådt brænde. Husk at slukke bålet GRUNDIGT efter dig, så der ikke er gløder tilbage - eller bliv til bålet er brændt helt ud, så der ikke opstår naturbrand.
← Tilbage til kortet