Grønnekilde
Bålhytten ved Grønnekilde ligger lige ned til et åbent græsareal med et bord- og bænkesæt. I hytten er der bålsted med grillrist, borde og bænke. Derudover er der endnu et bålsted med grillrist lige uden for hytten ved det vandløb, der løber forbi pladsen. Bålhytten kan ikke bookes, men er til fri afbenyttelse efter først til mølle-princippet. Du er velkommen til at finde brænde i skovbunden, men der må ikke fældes træer. Husk at slukke bålet når du forlader pladsen og tage alt affald med dig ud af skoven. God fornøjelse i bålhytten ved Grønnekilde.
← Tilbage til kortet