Vandrekort

Nygård Gl. Skole

Seværdighed

Den første skole på stedet blev opført i 1822. Den rummede en skolestue og en lille lejlighed til skolelæreren og hans familie. Skolebygningen blev for lille, fordi der kom mange nye beboere til sognet på grund af tidens store arbejde med hedeopdyrkningen. Derfor blev skolen revet ned, og skolen her blev opført i 1878 med plads til 33 elever. Skolen blev nedlagt i 1967. Du kan besøge den gamle skolestue, der nu er indrettet som et lille levende skolemuseum. Her kan du leve dig ind i, hvordan det var at gå i skole i gamle dage. Nygård Gl. Skoles skolestue ejes af Herning Jagtcenter og drives af Herning Kommune.
← Tilbage til kortet