Langhøjen på Bygholm Nørremark
Denne gravhøj er anlagt på noget at det første jord der er blevet opdyrket her i landet. Det er formodentlig de samme bønder der har fældet urskoven og opdyrket den jomfruelige jord, der blev begravet her. Gravmonumentet har en symbolsk værdi, idet den markerer ophavsretten til den opdyrkede jord. Langhøjen er ældre end dysserne og jættestuerne og kan dateres til begyndelsen af det 4. årtusinde f.Kr. Et fællestræk for de forholdsvis få langhøje vi har (ca. 40), er at der i østenden har været opstillet en træpalisade hvorved ofringer af bl.a. lerkar har været tilknyttet. Inde i denne langhøj er der spor efter et lille hus med åbning i vest. Her inden for var anlagt en grav hvorfra der fundet tandemalje fra et ret ungt menneske på ca. 13-15 år. Kort tid efter er der anlagt endnu en grav med fire fuldvoksne personer der var nedlagt to og to med fødderne mod midten af fællesgraven. Mod øst findes Holger Danskes gravhøj.
← Tilbage til kortet