Vandrekort

Tårnet som ikke er der

Udsigtspunkt

150 meter vest for p-pladsen, der ligger på hjørnet Overklitvej / Grønnevej, er der en trappe op ad klitten. Fra toppen er der udsigt over klitlandskabet langs kysten - bl.a. ind over Tranum Skydeterræn som er lukket for offentlig færdsel. Vender man sig mod øst, er der udsigt ind over Tranum Klitplantage. Engang stod et udsigtstårn på klittoppen - deraf navnet. Tårnet blev nedtaget, da det ikke længere var sikkert. Da bjergfyrkrattet, der dækkede klitterne, i mellemtiden var ryddet i et naturgenopretningsprojekt, var et nyt tårn ikke længere nødvendigt for at få den fine udsigt mod kysten og over klitlandskabet.
← Tilbage til kortet