Madpakkehus i Trunderupskoven
Nyd din madpakke i madpakkehuset ved Trunderup Sø, hvor det også er muligt at fiske, lave bål og overnatte i shelter. Der er helårsåbent toilet med rindende vand på pladsen. Der er opsat hjertestarter indenfor på toilettet. Bålpladsen må benyttes af alle, og er der brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay nr. 878 119. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen. Adresse: Trunderupvej 7 ; 5683 Haarby
← Tilbage til kortet