Flagermusehuset
I Flagermusehuset kan du både se en formidling af danske flagermus på plancher, og hvis du er heldig kan du også se nogle af de flagermus, der lever på loftet i huset via en skærm. Hvis du kommer i skumringen har du bedst chancer for at se flagermus på skærmen eller uden for huset. Ved huset starter også Flagermusestien, som fører dig på en lille rundtur i området med mulighed for at opleve flagermus i skumringen eller på lyse nætter. Stien er markeret med reflekspiktogrammer, så du kan finde vej i mørket med en lommelygte. Flagermusene er i vinterhi fra midt på efteråret til om foråret, så der skal du ikke forvente at se dem. Flagermusehuset er åbent hele året og hele døgnet. Adgang er gratis. Huset er blevet til med støtte fra 15. Juni Fonden.
← Tilbage til kortet