Vandrekort

Danmarks største ær, Aabenraaskovene

Seværdighed

Stød fra ær (ahorn) Her stod Danmarks - måske Nordeuropas - største ær, acer pseudoplatanus, indtil den desværre måtte fældes i 1984 af sikkerhedshensyn. Den gamle kæmpe var medtaget af tidens tand og nærmest udgået. Træet havde nået en alder på ca. 210 år, en højde på 34,4 meter og massen var på ca. 27 m3. Stødet - stubben - blev efter fældning imprægneret, og den store kævle har siden ligget i skovbunden overland til naturens nedbrydning. De ær, man ser i nærheden, er afkom efter dette store træ. Ær har sit naturlige udbredelsesområde i Mellemeuropa og blev indført som skovtræ i Danmark af J. G. von Langen i 1760'erne. Barken på unge ær er glat, hvorimod de ældre træer udvikler en grov gråbrun bark, som afskalder i flager.
← Tilbage til kortet