Hesselho Hede

Siden slutningen af 1500-tallet fungerede Hesselho Hede og mose som fællesareal for de nærliggende landsbyer. Området var et ressourceforråd, hvorfra bønderne hentede bl.a. tørv og plantedele. Således hentede bønderne lyngtørv, som de blandede op med kreaturgødning, hvorved de fik kompost til agerjorden. Som byggemateriale var tørvene velegnet til rygningen på stråtaget, og til at isolerer væggene. Yderligere kunne lyngtørv bruges til at bygge indhegninger, og simple hytter med. Desuden blev tørvene fra mosen brugt som brændsel. Ved at brænde heden af, kom der friske skud, som fårene kunne spise på den måde kunne heden også levere foder til fårene. Arealer som Hesselho Hede og mose medførte, at de vestjyske bønder havde flere muligheder for at tjene penge, bl.a. ved uldproduktion og hosebinding, fremstilling af jydepotter og riskoste, smedning, fremstilling af teglsten og honning samt andre bierhverv. Således gav heden og mosen en bred vifte af indtjeningsmuligheder. Denne driftsform forarmede imidlertid heden, da bønderne kontinuerligt fjernede de mest næringsrige lag fra heden og mosen. Da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at opdyrke hedearealerne var Hesselho Hede og mose så udpint, at ingen ville opdyrke og udstykke arealet. I stedet blev arealerne rundt om opdyrket og tilplantet og arealet ligger således som centrum i et opdyrket landskab og fortæller historien om hedebrugen. En reminiscens af fortidens natur og landskab som desværre er ved at forsvinde.