Parkeringsplads ved Møllebjerget
Fra P-pladsen er der adgang til det kuperede Møllebjerg-område med flotte udsigter. Fra P-pladsen op til området er der en ret stejl trappe. Det var det daværende Fyns Amt, der i 1984 modtog dette 5,5 ha store område som gave. Området er meget kuperet. Områdets højeste punkt, Møllebjerg, ligger 73 m over havet. I forbindelse med den seneste kommunalreform blev området overdraget til Assens Kommune. Der er året rundt offentlig adgang til området til rekreative formål som kortere gåture, længere vandreture, skisport og ophold.
← Tilbage til kortet