Vandrekort

Langdysse i Risbyvang

Seværdighed

Den store langdysse i den vestlige ende af skoven har en del store randsten og to kamre bevaret, Over det ene kammer ligger en stor dæksten, mens det andet kammer er meget ødelagt. Dyssens længderetning er omtrent SØ–NV, og den er næsten 20 m lang, 6,50 m bred og 2 m høj; af de mange randsten er kun 7 eller 8 på deres oprindelige plads. Kamrene ligger i hver sin ende af jordhøjen. Det store sydøstlige kammer har 4 af oprindelig 5 bæresten bevaret; det er åbent ud mod dyssens sydvestvendte langside. Kammerets grundplan er nærmest sekskantet. Det stærkt ødelagte nordvestlige kammer er jordfyldt; det har tilsyneladende været femsidet, forsynet med en kort gang; stykker af den sprængte dæksten ligger hen over det.
← Tilbage til kortet