Borremose - Jernalderlandsbyens gadekær

I jernalderen var det vigtigt at have adgang til fersk vand - både i det daglige og i tilfælde af en evt. belejring. Derfor gravede man et gadekær indenfor voldene, hvor der kunne hentes vand og vandes dyr. Hovederhvervet på den tid har været agerbrug og kvægavl, men fund i området viser, at der også er blevet vævet og smedet. De større huse havde stald i østenden og beboelse i vestenden med to indgange midt på langsiderne. Tagtømmer og indvendige stolper var af eg, og væggene af lerklinet fletværk. Jernalderlandsbyen har på sit højeste haft 15 gårde og mindre huse, og her har nok boet 100-150 personer. Dermed er landsbyen en af de største, vi kender og kan godt være knyttet til en lokal høvdingeslægt. Nedbrænding af landsbyer og udjævning af terrænet var almindeligt i jernalderen, men der er ingen tegn på ufredelige handlinger i Borremose-landsbyen. Den næringsrige jord på holmen her blev opdyrket i en årrække frem til Kristi fødsel. Om landsbyen bare flyttede, eller om beboerne blev grebet af fælles utilfredshed og eventyrlyst og derfor drog sydpå, er overladt til vores fantasi. Borremosefæstningen er udgravet. Vold og voldgrave er rekonstruerede, ligesom lave kunstige volde viser, hvor husene engang lå.