Vandrekort

Tårnborg - gammel borgruin og voldsted

Udsigtspunkt

Voldstedet på Tårnbjerg Det 24 meter høje Tårnbjerg ligger lige overfor kirken. Her findes et voldsted, hvor der i middelalderen lå en borg. Byen fra middelalderen Neden for voldstedet lå en by, som blev beskyttet af borgen. Omkring år 1400 flyttede byen til det nuværende Korsør, fordi man bedre kunne sejle hertil. Der findes stadig meget velbevarede rester af byen lige under jordens overflade. Resterne af byen bevares For at bevare resterne af middelalderbyen, må jorden ikke bearbejdes ved f.eks. pløjning. Derfor kan her ikke drives almindelig landbrug, så området er forpagtet ud til afgræsning eller drives med høslet. Kirke uden by Tårnborg kirke umiddelbart sydøst for voldstedet er den eneste tilbageværende bygning fra middelalderbyen. Den er opført i 1200-årene som kirke for byen og borgen, men blev ikke nedlagt, da borgen blev nedrevet, og byen flyttet til det nuværende Korsør. Kirken er nu sognekirke for Tårnborg Sogn og med sin høje beliggenhed, er den nu et markant vartegn i landskabet omkring Noret og et minde om den by, som engang lå her.
← Tilbage til kortet