Enge og Orkidéer
På Sjælland dræner man ofte enge langs åer og vandløb. Men her ved Kornerup Å kan du opleve enge i fuldt flor. I forsommeren lyser engene violet af store mængder af orkidéerne maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. I juni blomstrer den lille halvsnylter skjaller her med sine gule blomster og smalle, parvise blade. Fredede orkideer Engene bliver beskyttet og afgræsset af kvæg. Husk at orkidéerne er fredede og hverken må plukkes eller graves op. Vintertur langs Kornerup Å Vinterturen langs Kornerup Å er en storslået naturoplevelse, helt forskellig fra sommerens blide guldalderstemning. Ofte står engene under vand - og åen er fuld af stærkt strømmende vand, som bruser i fald og slyng. Adgang og færdsel Skjoldungestierne løber lige forbi engene ved Kornerup Å. Sæt fx bilen ved Lejre Museum og gå en smuk tur i ådalen.
← Tilbage til kortet