Milepælen ved Geels Bakke
I det sydvestlige hjørne af Geelskovs østdel helt ud mod Kongevejen står Milepælen. Den er af marmor og opført i 2008 som en tro kopi af den gamle milepæl, der tidligere stod netop her. Den ægte vare er i sikkerhed på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby. Milepæle stod fra 1500-1800 mange steder langs Kongevejen. Dengang markerede man afstanden fra København med milepæle smykket med forgyldte kroner og kongemonogrammer. Store sten stod for hver hele mil og mindre sten for halve og kvarte mil.
← Tilbage til kortet