Teestrup Kirke

Teestrup Kirke er opført i munkesten og står hvidkalket med røde tegltage. Kirken har et senromansk skib (menighedens rum), som er opført i munkesten. I den sengotiske periode byggede man et nyt kor (forbeholdt præsten), et tårn i vest, et sakristi ved korets nordside og et sydvendt våbenhus. Et sakristi er en tilbygning, hvor præsten kan opholde sig, og hvor man kan opbevare genstande, der skal bruges til gudstjenesten. I det romanske skib har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Hvor den nordlige er muret til, er den sydlige stadig i brug i omdannet form. Af de oprindelige, romanske vinduer er kun rester bevaret af et enkelt vindue. På langmurenes hjørner er der svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Taggavlen mod øst er bevaret med to vandrette savskifter, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. I den sengotiske tid rev man det romanske kor ned og opførte det nuværende. Det har haft et større vindue i øst, som nu er muret til, samt det endnu eksisterende sydvindue. Gavlens højblændinger, dvs. dekorative murnicher, er oprindelige, men deres toppe er blevet hugget om. I dag har de spidse afslutninger, som følger taglinjen. Kun lidt yngre end koret er sakristiet, men helt samtidige er de ikke. De nuværende vinduer og døren mod vest er kommet til i nyere tid. Gavlen har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og højblændinger. Også våbenhuset er bygget i middelalderens sidste tid. Det har en fladbuet indgangsdør i et højt murfelt med dobbelt fladbue. Døren er trukket noget til vest, vistnok af hensyn til et nu helt tilmuret, spidsbuet vindue, som har siddet østligere i muren. Gavlen har små kamtakker og en rig blændingsdekoration af midtsjællandsk karakter. Tårnet er ligeledes fra den sene del af den gotiske periode. Det blev i 1882 muret kraftigt om, så kun den nederste del og nordmuren har bevaret murværket af munkesten i oprindelig stand. Det har under taget tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlene har dekorationer, der efterligner gotiske dekorationer med pudsige, rundbuede højblændinger. I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibet fik sine to krydshvælv omkring år 1300, mens korets krydshvælv samt den spidse korbue er samtidige med opførelsen af det nyere kor. Både tårnet og sakristiet har krydshvælv fra deres respektive opførelse. Mellem skibet og tårnrummet er der en meget bred, spids tårnbue. Der er kalkmalerier på korets og tårnets vægge og i skibets hvælv. De mest markante dele af udsmykningen er geometriske borter på alle hvælvenes buer samt topornamenter i kappernes toppe. De er udført af Teestrupværkstedet omkring år 1290, men opmalet i 1920’erne. Kirkegården er efter middelalderen udvidet kraftigt mod øst. Den er omgivet af en mur, der angiveligt er opført efter 1850, og der er hovedindgang fra vest. Kilde: Trap Danmark