Vandrekort

Langødyssen

Seværdighed

Langdysser er stenbyggede grave fra bondestenalderen. De er alle opført indenfor en kun 100-årig periode for mere end 5000 år siden. Langødyssen ligger ved digecykelruten fra Nakskov til Rødby Havn - på Langøs højeste punkt. Nakskov Fjord var også i stenalderen et ideelt jagt- og fiskeriområde. I løbet af jægerstenalderen var hele landet blevet dækket af skov, der måtte ryddes, før de første bønder kunne dyrke jorden. Langødyssen har midt i 1900-tallet uheldigvis været præget af nærgående grusgravning, hvorved dele af dyssen faldt i grusgraven. Lokale beboere påtog sig at redde de nedfaldne sten. Efter et årelangt arbejde med genetablering ved hjælp af jordfyld er dyssen med den originale del af stensætningen nu beva­ret med et pænt helhedsindtryk.
← Tilbage til kortet